Jeg fik gjort børnene klar og fik afleveret dem. Slog tiden ihjel med at se noget livestreaming på Facebook. Operationen var først kl 12.

Da klokken blev 10:30, gik jeg over til min nabo (det kalder vi allesammen hinanden her ude, selvom de ikke allesammenreelt set er naboer). Vi snakkede lidt og kørte afsted lidt over 11.

Vi ankom kvart i 12. Allerede kl 11:50 blev mit navn råbt op.

Jeg kom med en sygeplejerske, der spurgte om mit cpr.nr og hvad jeg skulle have lavet, om jeg havde købt øjendråberne. Herefter fik jeg en beroligende pille, så man er sikker på, at folk slapper af. 

Frokost

Da kl er lidt over 12, kommer øjenlægen forbi og siger, at hun lige skal spise frokost og, at der går ca. en halv time, om det er ok..

• Jeg svarede selvfølgelig ja, hvad kunne jeg ellers sige? (Jeg tænkte, så opererer hun da i det mindste ikke på tom mave

Da klokken er 12:45, kommer hun tilbage fra frokost.

Jeg bliver hentet ind af en anden sygeplejerske kl 12:50. 

Vi snakker lidt hurtigt om, hvad det er jeg laver til hverdag. Hvorefter de siger, nej det kunne da være vi lige skulle have en klipning bagefter.. eller måske før, dit syn bliver jo lidt sløret bagefter operationen..

Jeg bliver lagt på briksen, hvorefter sygeplejersken går igang.

• Jeg får renset begge mine øjne to gange, og herefter får jeg dryppet en masse forskellige ting i øjnene. 
• Herefter bliver briksen drejet over til lægen (Nina)

Operationen

Nina fortæller mig, hvad der skal ske, meget udførligt. 

• Herefter sætter hun den dims på, der holder øjet åbent, så man ikke blinker imens operationen står på.
• Så kører man ind under maskinen, her er der er grønt lys man skal fokusere på. 
• Så er der en sugekop der sætter sig fast på øjet, som skal sørge for at holde øjet i ro. (Hvis man kommer til at flytte øjet, vil den falde af, så lig stille!)
• Du skal stadig fokusere på den grønne prik, Nina fortæller: “Nu bliver den lidt sløret og lidt mere sløret, det er helt normalt, du klarer det så flot og så er der kun 3 sek tilbage”
• Så bliver man kørt tilbage til Nina, hvorefter kun skal ind og løsne det laseren har skåret væk og til sidst trækker hun det ud.
• Så kommer sygeplejersken og drypper flere ting i øjet. På et tidspunkt, er det som om Nina lige kører med en blødpensel, for at glatte noget ud, men om det er før eller efter, kan jeg faktisk ikke huske.
• Vi går videre til næste øje. Altså går også helt fint her, inden komplikationer.
• Da vi er færdige, skal jeg hen til sådan en alm. dims, som man også sidder i hos en Optikker, når man skal have tjekket sine øje – den hvor de lyser ind i øjet.

Alt i alt tror jeg, at jeg var der inde i 30 min.

Efter operationen

Det hele er lidt sløret og jeg kan ikke se Signe, men sygeplejersken og jeg finder hende ude på gangen ved elevatorerne 🙂

Signe tog dette billede lige efter jeg kom ud til hende:

På trods af, at alt er sløret, så kan jeg godt fornemme, at jeg faktisk kan se meget længere end, hvad jeg ellers har kunne.

Det hele er så surrealistisk – på bare 20, som selve operationen tog, kan jeg se helt normalt!! (Med lidt sløring!)

Ved hjemkomst

Da jeg kom hjem, skulle jeg lægge mig ned med lukkede øjne i 2 timer, så jeg tog mig lige en “morfar”, som man siger 😀

Jeg kan slet ikke beskrive, hvor vild en følelse det er, at kunne se uden briller/linser!!

Allerede her til aften, er det blevet meget bedre!  

Jeg glæder mig til, at se hvad der sker de næste par dage

// Katja

Indlægget Den rigtige dag for operation blev først udgivet på Katja Holst.

Jeg vi fik gjort dem klar. Min mand tog på arbejde og jeg afleverede ungerne i institutionen 7:30. 

Da jeg kom hjem igen, spiste jeg lidt morgenmad og herefter kom min chauffør.

Jeg ankom allerede 8:30 på Glostrup Øjenklinik. Jeg skulle derfor vente i ca. en halv time. 

De kom ind mange gange og hentede folk, der var faktisk ret mange 

• 3 af gangene var der ikke nogen der reagerede på navnene der blev råbt op. Hvordan pokker kan man ikke dukke op til en operation/eftersyn? 

Den sure dame

Der kom, i løbet af den halve time jeg sad der, en dame ind, der råber op, lige fra hun kommer ind ad døren.

“HVORFOR ER DER IKKE NOGEN BLADE!”

Hun går rundt og kigger lidt og går tæt på folk. En venlig anden dame spørger hende, hvad hun leder efter. Svaret kommer råbende ud af hende: “JA NOGET AT LÆSE I OG NOGET AT DRIKKE!” Den anden dame svare stille og roligt, at det må man jo ikke i øjeblikket (red. Covid-19).

Så råber hun igen: “JA DET KAN MAN JO SÅ KALDE DÅRLIG KUNDESERVICE!”

Hun sætter sig ned og der går små 2 min og så råber hun igen: “DET KAN IKKE VÆRE RIGTIGT, AT MAN IKKE KAN FÅ NOGET AT DRIKKE. JEG HAR VÆRET UNDERVEJS SIDEN KL 6!”

En mand svare, “ja, jeg har så været her siden kl 5”. Det lukker munden på hende. Hun siger i hvert fald ikke mere, i den tid jeg var der.

Endelige min tur

Mit navn blev endelig råbt op! Jeg blev helt lettet og glad.

Hun præsentere sig selv, som øjenlæge.. så blev jeg bekymret… alle de andre der var blevet hentet, var blevet hentet af sygeplejersker?!

Min bekymring blev til virkelighed… Hun fortalte, at ham der skulle have opereret mig, havde fri i dag. De kunne ikke forstå, hvordan sådan en fejl kunne opstå.

Hun sagde hun havde en ny tid til mig på onsdag kl 13.

Jeg accepterede det, hvad kunne jeg ellers gøre. Det var bare mega nedern, nu havde jeg lige håbet, at det var slut med linser og briller fra i dag.

Nu her senere på aftenen har jeg så modtaget en indkaldes i min e-boks og der står, at jeg skal komme på onsdag kl 12.

• så jeg må nok hellere lige ringe og snakke med dem i morgen, om jeg skal komme kl 12 eller 13, på onsdag 

Nu håber jeg, at jeg får det lavet på onsdag. Men hvem ved, måske får hun Corona eller bliver syg på anden vis. 

Wish me luck 

// Katja

Indlægget Dagen for operationen blev først udgivet på Katja Holst.

Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over selve operationen i løbet af dagen. Men her til aften ligger jeg og tænker på:
– Hvordan det kommer til at gå?
– Kan de stadig nå at aflyse min tid?

Min tid er i morgen kl 9.

Jeg er egentlig ikke nervøs for, at selve indgrebet/operationen vil gå godt.
– Det er en rutine operation, men jeg frygter at der ikke er nogen forskel på mit syn bagefter. Ved det er underligt, men det er min største frygt.

Jeg har virkelig glædet mig til denne dag. Jeg havde faktisk besluttet, at jeg ville betale mig fra den (red. 33.000kr). Så jeg tog hen til en klink og fik mine øjne tjekket. Her fortalte hun mig, at jeg faktisk så dårligere end jeg gik og troede.

Hos EuroEyes

Hun fortalte, at jeg skulle gå til egen læge og få en henvisning til det offentlige = operationen gratis.

Mit syn er -5,75 på begge øjne og med en bygningsfejl på 0,5.
– Man må så lægge halvdelen af bygningsfejlen oven på (0,25). Hvilket så gør, at jeg lige præcis rammer de -6,0, som er grænsen for, hvad det offentlige vil betale….

Undersøgelse på Glostrup 

Jeg ankommer til Glostrup øjenafdeling og sætter mig i venteværelset. Jeg kommer som altid i rigtig god tid og de er lidt forsinket. Men de er lidt forsinket, hvilket man jo et eller andet sted altid forventer, når man kommer på hospitaler/læge. (Intet ondt ment, der er helt sikkert en grund til forsinkelserne, nogle akutte patienter osv. )

Jeg bliver hentet af den sødeste sygeplejerske – kan desværre ikke huske hendes navn. Hun er virkelig behagelig og rar. 

Vi starter i et rum, hvor en maskine skal tjekke, hvor dårligt jeg ser. Den kommer frem til, at jeg kun har -5,25..

Dette var dog forventeligt, da maskinerne oftes tager fejl.

Vi går videre ind i er andet rum, hvor vi så laver en “normal” synstest. Den hvor man skal sige, hvilke bogstaver der står på linjerne. Her fremgår det hurtigt, at maskinen tog fejl. 

Efter disse testes, drypper hun noget i øjnene, som sviger HELT VILDT!! Dog kun i et par sekunder. Denne væske skal lige have 15 min til at virke, så jeg kommer ud på gangen, hvor jeg venter.

Videre undersøgelse

Jeg sidder med min telefon imens og pludselig føler jeg, at jeg ikke kan fokusere og jeg tænker, shit hvad sker der?

Det viser sig, at den væske hun har dryppet i mine øjne, gør at mine pupiller udvider sig og ikke trækker sig sammen. Hvilket så gør, at man har svært ved at fokusere og det netop var derfor, man ikke selv måtte køre bil efter undersøgelsen.

Da hun er færdig med undersøgelserne, snakker vi lidt om tingene. Hun fortæller, at normalt må de ikke videre sende en, hvis man ikke har problemer med kontaktlinser, fx. tørre øjne i læbet af dagen eller bare generel ubehag. 

Da jeg kom ind til hende, havde jeg slet ikke tørre øjne (måtte ikke have linser på i to dage inden). Men da jeg var på den anden klink, havde jeg linser på, da jeg kom og hun sagde, at jeg havde VIRKELIG tørre øjne. Hvilket jeg havde fortalt hende på Glostrup om helt fra starten.

Og heldigvis for det! For ellers var jeg ikke blevet viderestillet.

Kort eller lang ventetid?

Hun spørger mig om jeg lige vil tænke over, om jeg ønsker en operation eller?

Jeg svarer, nej det behøver jeg ikke, jeg er fast besluttet på, at det vil jeg godt, jeg var jo villig til at betale 33.000kr for det.

Hun fortæller, at der ikke er så lang ventetid (her tænkte jeg at det måske var en måneds tid eller noget i den stil)

Hvorefter hun så spørger mig, om jeg kan onsdag i næste uge (jeg var der en mandag, i december)

Jeg fortæller, at det nok er bedst at vente til januar, så jeg ikke skal aflyse en masse kunder op til jul.

Hun siger, at det er selvfølgelig helt ok og at jeg vil få en tid i min e-boks.

Og det er så her vi er nu!! Eller i morgen.  Nu vil jeg prøve at sove og få hvilet mig inden den store dag

// Katja

Indlægget Øjenoperation blev først udgivet på Katja Holst.

Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville skrive et indlæg minimum en gang om ugen. Men der er simpelthen så meget der tager min tid i øjeblikket.

Salonen

Det kører stadig rundt inde i hovedet på mig, om jeg mon overhovedet får den salon, jeg så længe har drømt om. Venter stadig på en kontrakt, som jeg kan skrive under, så jeg er sikker på, at jeg får lokalet.
– Ham jeg skal leje igennem lyder dog rigtig positiv, så jeg håber, at det betyder, at det hele nok skal gå 

Overarbejde

Når jeg ikke er enten i Lidl eller kører rundt og klipper folk, så har jeg travlt med min lille mand. Jeg synes hans far stadig har meget overarbejde – men han kan jo ikke gøre for det. (Note – Søg ind til politiet, så de stakkels nuværende betjente kan blive aflastet lidt )

Lillemanden

Lucas er altid glad og tilfreds i vuggestuen, alle de voksne er helt vilde med ham. Han laver så meget fis og ballede der ovre, siger de. Når han så kommer hjem så skal mor og far udfordres, og han skal finde ud af, hvad han kan tillade sig og hvad han ikke kan tillade sig. Vi bliver sat på prøve, må man sige 🙂 Men sådan er det jo, at være forældre, man har sat et barn i verden og nu skal barnet til at lærer, hvordan man opføre sig. Det er hos mor og far de føler sig mest sikre, og det er derfor også der de oftes skaber sig mest.

Nu skal det ikke lyder som om han aldrig er glad her hjemme. For det er han også, og det er han faktisk det meste af tiden. Han får lige nogle udbrud engang imellem, men tænker ikke, at det er værre end hos andre børn.

Han elsker at lege fangelege med dyrene (hunden og katten) – Det er dog ikke altid, at de synes det er lige så sjovt.

Den lille ny

Som I har læst tidligere, så venter vi os en lille en mere til marts. En lille dreng mere. Der er virkelig gang i ham inde i maven. Det var der ikke med Lucas. Så vi glæder os til at se, hvad han bliver for en vildbasse. Men hvad skal man kalde sådan en vildbasse? Ååårh det med navne er så svært, synes jeg. Man sætter sig altid nogle “regler” inde i hovedet. Enten skal det være meget gammeldags, på top 10 listen, passe med den man har i forvejen osv. Men vores lille “regel” er noget helt andet. Vi vil gerne have, at det er et navn der ikke ændre sig, når man siger det på engelsk, fx så ændre Michael og Jason sig. Og så må det heller ikke gå hen og blive for engelsk/amerikansk.
– Har I nogle gode idéer, så smid meget gerne en kommentar 

//Katja

Indlægget Det er ikke godt nok. blev først udgivet på Katja Holst.

Igen igen bliver min mand nødt til at arbejde over (hurra for politiet!) Det er så hårdt. Vi ses kun lige hurtigt om morgen inden den ene, eller begge skal på arbejde. Hele dagen går jeg og glæder mig til, at vi skal ses igen og hygge om aftenen. Planen i dag, var at han skulle have fri kl 20. Men allerede kl. 18:30, skriver han at der kommer overarbejde og han nok først har fri kl. 24. Jeg bliver trist, men tænker, nå okay, sådan er det jo, men i det mindste kommer han hjem og sover.

Pludselig kommer der så en besked mere! “Der kom lidt mere, så jeg har nok først fri engang i nat!” – Nu bryder jeg sammen (måske pg.a. hormonerne). Jeg hader det så meget. Jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste i verden, der har en mand, der er nødt til at arbejde over indimellem.

Min mand har ret tit overarbejde. Det er for mig rigtig hårdt, ikke at vide, hvornår jeg har ham hjemme. Om det er hormonerne der spiller ind her, ved jeg ikke helt.

Den gang han havde 24 timers vagter, var det også hårdt! Men der vidste man i det mindste, hvor lang tid han var væk. Det er uvisheden om, hvornår han har fri, der er frusterende.

De hårde nætter.

Det kan også sagtens være tanken om, at jeg skal klare lillemanden alene om natten (han vågner ret tit i øjeblikket). Tanken om, at han kun vil have sin far og skubber mig væk om natten. Det er hårdt at vide på forhånd, at man ikke kan trøste sin lille mand om natten. Man kan ikke give ham det han ønsker, hans far, fordi han ikke er hjemme.

I dag var han ikke til at trøste, allerede kl. 21.. Lige meget hvad jeg gjorde, skubbede han mig væk. Fik lidt grød i ham, men ikke meget, mælk ville han ikke have, ej heller vand.. Intet  virkede. Jeg var klar til at tage ned til mine forældre, som bor i Næstved. Jeg er så træt (af ikke at have sovet i meget lang tid, pg.a. opvågningen fra lillemandens side) og når man så samtidig ikke kan trøste ham. Det er så frusterende.

Nu er han endelig faldet i søvn på gulvtæppet i stuen, så tror bare vi bliver her oppe og så må jeg prøve at sove på sofaen. Jeg tør i hvert fald ikke flytte på ham! Okay, jeg nåede så kun lige netop at skrive, at han var faldet i søvn. Nu er han så vågen igen, men denne gang glad og driller hunden?! Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre.

• Er der andre end mig der har prøvet dette?
• Nogen der har nogle gode råd, til en bedre nattesøvn?
• Alle råd modtages med kyshånd <3

// Katja

Indlægget Alene hjemme – manden har overarbejde! blev først udgivet på Katja Holst.

På den ene side, glæder jeg mig til, at skulle aflevere MEGET tættere på, men på den anden side, så er det også mega trist, da vi  jo så skal sige farvel til Lis.

– Faktisk så har Lucas, kun en dag tilbage hos Lis, nemlig på onsdag, da vi i morgen, tirsdag, skal ned og besøge vuggestuen, hvor han allerede skal starte på mandag :O

Han bliver altid glad, når han ser Lis! Lige meget hvor sur han har været om morgenen, så lyser han op, når han ser Lis – Det giver da en skøn følelse hos os, som forældre. <3

Men nu er det tid til et nyt kapitel. Lucas skal til at gå i vuggestue, hvor der er flere børn og voksne, men mon ikke, at han også klare den så flot?!
– Han elsker at kigge på andre børn og i sær dem der er lidt større, så jeg tror han kommer til at elske, at være “omringet” af flere børn.

// Katja

Indlægget De sidste dage med Lis blev først udgivet på Katja Holst.

YES! Vi har fået plads i en vuggestue i nærheden af vores hjem!

Vi er så glade for, at Lucas endelig kan komme i vuggestue, så vi ikke skal stresse om morgenen, for at nå at aflevere ham, nu kan vi tage det stille og roligt – det gør hverdagen meget nemmere og hyggeligere, for os alle 3 <3

Når det så er sagt, så kommer han helt 100% til at savne Lis og de andre unger! (Det gør vi også). Det har været så skøn en start på institutions-livet, for ham. Jeg er faktisk rigtig glad for, at vi ikke fik en plads i vuggestuen til at starte med.

Sort i hele hovedet – betyder, at man har hygget sig <3

– Det har været så trygt for ham, at være i hjemmelige rammer, hos Lis! Hun er så kærlig og hun elsker ungerne meget højt – det ses SÅ tydeligt! Lis’ egne børn er også rigtig glade for ungerne, det er så skønt at komme og aflevere, hos Lis, alle er så i mødekommende og Lucas hopper med det samme ind i favnen på Lis og skynder sig at vinke farvel til os.

Vi takker Lis SÅ meget for, at hun har passet på vores lille gut i de 4 måneder det blev til! <3
– Så hvis I mangler en plads til jeres lille guldklump, så er Lis klart at overveje! Hun bor nær en lille by-bondegård på Amager.
– Lis har en facebookside: Amagers private børnepasser – her kan I få kontakt til hende, hvis I mangler en sød og rar børnepasser til jeres børn. <3

Så det er helt klart både godt og skidt, at vi har fået plads!

Vi og Lucas kommer til at savne de hjemmelige trygge rammer, der er hos Lis, men vores hverdag bliver helt klart mindre stresset!

// Katja

Indlægget Vuggestue! blev først udgivet på Katja Holst.

Der har bare været så meget at se til, med opstart af min virksomhed – plus det går SÅ stærkt med lillemanden

Lucas har jo lært at gå, det er efterhånden et par måneder siden. – Han har altså fart på den lille

Men det er hyggeligt. Vi skal nærmest løbe efter ham nu, og han elsker det. <3

Han jagter hunden og katten rundt i hele huset. (Jeg tror han synes det er sjovere end de gør). Heldigvis kan vi lukke af for trappen, så de stakkels dyr også kan få noget fred og ro engang imellem.

Hjemme hos mormor & morfar <3

Det er så skønt, med sådan en lille glad gut! Han elsker at være hos sin mormor og morfar.

– Morfar er også lidt tosset

Kan man egentlig sætte videoer ind – bare små klip? hmm. Det må jeg finde ud af, det er lidt sjovt, når nu der sker så meget med ham.

// Katja

Indlægget Længe siden blev først udgivet på Katja Holst.

Man ser tydeligt den ene – og den anden er lidt fremme

Når tanden så endelig kommer op, tænker man YES!, så kan vi få lidt ro… Men nææ nej.. Efterfuldt af den første tand, kommer den næste nemlig, liiiiige i hælene..

Jeg glæder mig til at alle tænderne er kommet, så vi alle sammen kan få en ordentlig nattesøvn.

// Katja

Indlægget Tænder på vej blev først udgivet på Katja Holst.

Min dreng er meget langt fremme. Det er både godt og skidt!

Dagen hvor han blev født – løftede han hovedet og kiggede op på mig. (Tænkte allerede dér – det burde man da ikke kunne nu, vel?)

Han er bare forsat i samme stime med at komme hurtigt frem – hvor blev min lille dreng af?

Da han var 3 uger gammel vendte han sig for første gang (det var nok mere et uheld end en bevidst handling). Men vi vidste, at nu skulle vi til at holde ekstra øje med ham.

Han er den yngste i mødregruppen, men den der hele tiden er længst fremme – i hvert fald på punkterne med sin mobilitet.

Her er han ca 3 mdr. gammel <3

Jeg synes det er SÅ SEJT, at han kan alt så hurtigt! Ingen tvivl om det – men jeg savner helt sikkert også de dage, hvor han bare lå på mit bryst og det var det eneste der virkede.
– Det gider han i hvert fald ikke mere. Der skal ske noget hele tiden.

I en alder af 7 måneder er han begyndt at gå… GÅ rundt om sofabordet! STOP STOP STOP nu lille skat! Du skal ikke nå noget!

// Katja

Indlægget Langt fremme blev først udgivet på Katja Holst.