Den rigtige dag for operation
Da jeg vågnede op om morgenen sneede det. Det var virkelig et smukt syn at vågne op til.
Jeg fik gjort børnene klar og fik afleveret dem. Slog tiden ihjel med at se noget livestreaming på Facebook. Operationen var først kl 12.
Da klokken blev 10:30, gik jeg over til min nabo (det kalder vi allesammen hinanden her ude, selvom de ikke allesammenreelt set er naboer). Vi snakkede lidt og kørte afsted lidt over 11.
Vi ankom kvart i 12. Allerede kl 11:50 blev mit navn råbt op.
Jeg kom med en sygeplejerske, der spurgte om mit cpr.nr og hvad jeg skulle have lavet, om jeg havde købt øjendråberne. Herefter fik jeg en beroligende pille, så man er sikker på, at folk slapper af.
Frokost
Da kl er lidt over 12, kommer øjenlægen forbi og siger, at hun lige skal spise frokost og, at der går ca. en halv time, om det er ok..
- Jeg svarede selvfølgelig ja, hvad kunne jeg ellers sige? (Jeg tænkte, så opererer hun da i det mindste ikke på tom mave 🤣
Da klokken er 12:45, kommer hun tilbage fra frokost.
Jeg bliver hentet ind af en anden sygeplejerske kl 12:50.
Vi snakker lidt hurtigt om, hvad det er jeg laver til hverdag. Hvorefter de siger, nej det kunne da være vi lige skulle have en klipning bagefter.. eller måske før, dit syn bliver jo lidt sløret bagefter operationen.. 🤣
Jeg bliver lagt på briksen, hvorefter sygeplejersken går igang.
- Jeg får renset begge mine øjne to gange, og herefter får jeg dryppet en masse forskellige ting i øjnene.
- Herefter bliver briksen drejet over til lægen (Nina)
Operationen
Nina fortæller mig, hvad der skal ske, meget udførligt.
- Herefter sætter hun den dims på, der holder øjet åbent, så man ikke blinker imens operationen står på.
- Så kører man ind under maskinen, her er der er grønt lys man skal fokusere på.
- Så er der en sugekop der sætter sig fast på øjet, som skal sørge for at holde øjet i ro. (Hvis man kommer til at flytte øjet, vil den falde af, så lig stille!)
- Du skal stadig fokusere på den grønne prik, Nina fortæller: “Nu bliver den lidt sløret og lidt mere sløret, det er helt normalt, du klarer det så flot og så er der kun 3 sek tilbage”
- Så bliver man kørt tilbage til Nina, hvorefter kun skal ind og løsne det laseren har skåret væk og til sidst trækker hun det ud.
- Så kommer sygeplejersken og drypper flere ting i øjet. På et tidspunkt, er det som om Nina lige kører med en blødpensel, for at glatte noget ud, men om det er før eller efter, kan jeg faktisk ikke huske.
- Vi går videre til næste øje. Altså går også helt fint her, inden komplikationer.
- Da vi er færdige, skal jeg hen til sådan en alm. dims, som man også sidder i hos en Optikker, når man skal have tjekket sine øje – den hvor de lyser ind i øjet.
Alt i alt tror jeg, at jeg var der inde i 30 min.
Efter operationen
Det hele er lidt sløret og jeg kan ikke se Signe, men sygeplejersken og jeg finder hende ude på gangen ved elevatorerne 🙂
Signe tog dette billede lige efter jeg kom ud til hende:

På trods af, at alt er sløret, så kan jeg godt fornemme, at jeg faktisk kan se meget længere end, hvad jeg ellers har kunne.
Det hele er så surrealistisk – på bare 20, som selve operationen tog, kan jeg se helt normalt!! (Med lidt sløring!)
Ved hjemkomst
Da jeg kom hjem, skulle jeg lægge mig ned med lukkede øjne i 2 timer, så jeg tog mig lige en “morfar”, som man siger 😀
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor vild en følelse det er, at kunne se uden briller/linser!!
Allerede her til aften, er det blevet meget bedre!
Jeg glæder mig til, at se hvad der sker de næste par dage 🤗🤩
// Katja
Efterlad en kommentar