Det er ikke godt nok.
Hej med jer.
Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville skrive et indlæg minimum en gang om ugen. Men der er simpelthen så meget der tager min tid i øjeblikket.
Salonen
Det kører stadig rundt inde i hovedet på mig, om jeg mon overhovedet får den salon, jeg så længe har drømt om. Venter stadig på en kontrakt, som jeg kan skrive under, så jeg er sikker på, at jeg får lokalet.
– Ham jeg skal leje igennem lyder dog rigtig positiv, så jeg håber, at det betyder, at det hele nok skal gå 🤞🏻
Overarbejde
Når jeg ikke er enten i Lidl eller kører rundt og klipper folk, så har jeg travlt med min lille mand. Jeg synes hans far stadig har meget overarbejde – men han kan jo ikke gøre for det. (Note – Søg ind til politiet, så de stakkels nuværende betjente kan blive aflastet lidt 🙏🏻)
Lillemanden
Lucas er altid glad og tilfreds i vuggestuen, alle de voksne er helt vilde med ham. Han laver så meget fis og ballede der ovre, siger de. Når han så kommer hjem så skal mor og far udfordres, og han skal finde ud af, hvad han kan tillade sig og hvad han ikke kan tillade sig. Vi bliver sat på prøve, må man sige 🙂 Men sådan er det jo, at være forældre, man har sat et barn i verden og nu skal barnet til at lærer, hvordan man opføre sig. Det er hos mor og far de føler sig mest sikre, og det er derfor også der de oftes skaber sig mest.
Nu skal det ikke lyder som om han aldrig er glad her hjemme. For det er han også, og det er han faktisk det meste af tiden. Han får lige nogle udbrud engang imellem, men tænker ikke, at det er værre end hos andre børn.
Han elsker at lege fangelege med dyrene (hunden og katten) – Det er dog ikke altid, at de synes det er lige så sjovt. 😅
Den lille ny
Som I har læst tidligere, så venter vi os en lille en mere til marts. En lille dreng mere. Der er virkelig gang i ham inde i maven. Det var der ikke med Lucas. Så vi glæder os til at se, hvad han bliver for en vildbasse. Men hvad skal man kalde sådan en vildbasse? Ååårh det med navne er så svært, synes jeg. Man sætter sig altid nogle “regler” inde i hovedet. Enten skal det være meget gammeldags, på top 10 listen, passe med den man har i forvejen osv. Men vores lille “regel” er noget helt andet. Vi vil gerne have, at det er et navn der ikke ændre sig, når man siger det på engelsk, fx så ændre Michael og Jason sig. Og så må det heller ikke gå hen og blive for engelsk/amerikansk.
– Har I nogle gode idéer, så smid meget gerne en kommentar ❤
//Katja

Efterlad en kommentar