Selvstændig
Måske det er på tide, at jeg laver et indlæg omkring min virksomhed.
Det har været svært for mig, at finde ud af hvad jeg skulle skrive omkring det at være selvstændig.
Jeg føler måske ikke helt, at jeg er det endnu?!
– Jeg lejer en stol i en salon inde i indre by. Her er jeg også selvstændig, men det er ikke mig der bestemmer priser, udseende på salonen osv. Så helt selvstændig, føler jeg mig ikke endnu.
Det bliver der forhåbentlig snart lavet om på!
– Meningen er nemlig, at jeg skal have mit helt eget lokale! – Dog går der nok et års tid, før det kan blive virkeliggjort.
Sagen er nemlig den, at den bygning, hvor jeg har “reserveret” et lokale i, ikke er blevet bygget endnu! Den er dog i fuld gang. Men som det ser ud nu, stå uden først færdig engang til marts 2019. (Så kommer der helt sikkert forsinkelser m.v.)

Jeg elsker mit arbejde, som frisør og glæder mig helt vildt, til selv at bestemme ALT!
Men livet som selvstændig er ikke en dans på røde roser! Der skal opbygges en kundekreds, før der kan komme penge i biksen! Da dette ikke er nemt inde i indre by, hvor der ligger 7000 andre frisørsaloner, og det ikke er der min salon skal ligge, har jeg valgt at opsige lejemålet, af stolen pr. 31/8. Dette vil sige, at jeg selvfølgelig er nødt til at tage et ekstra job ved siden af min “cykel-frisør”.
Det er en hård beslutning, men jeg tror på, at det er den rigtige, så der kan komme lidt ro på i forhold til løn – der er jo stadig regninger, der skal betales. 🙂
Lad det næste år gå hurtigt – så jeg kan få gang i min lille biks 🙂
// Katja
Efterlad en kommentar