Fødselsberetning

Her kommer et meget personligt indlæg!

Mandag d. 5/6 var vi ude, at gå i 3 timer. (11km) her var intet at mærke, dog da vi nærmede os hjem, begyndte min røv og underliv, samt lår at sove.. jeg kunne næsten ikke gå hjem.. det hjalp med et varmt bad, men det var der stadig lidt.

Fredag d. 9/6 (terminsdag) var der ganske lidt – dog begyndte lænden at gøre vildt ondt om aftenen.

I løbet af natten fik jeg koldsved – kunne slet ikke ligge i sengen. Gik ned og spiste et æble, en pære, vindruer og mandler/rosiner. Tanken om, at nu var det tæt på slog mig. – Måske derfor jeg pludselig fik det skidt. Man ved jo i princippet, slet ikke hvad man går ind til.

skulle vi til min nevøs fødselsdag. Det gik så fint, alle spurgte om det ikke snart var tid. Vi var udenfor hele dagen, og der var intet at mærke, ud over måske lidt niv engang imellem. Men jeg var overbevist om, fra starten, at jeg ville gå langt over tid og dermed skulle sættes igang. Så jeg tog det stille og roligt.

Søndag d. 11/6 jeg havde ikke nogen smerter i løbet af natten, da jeg vågnede gik jeg ud for at tage linser i. – pludselig kunne jeg mærke, at der var løbet noget ud – måske slimpropen? Syntes også der var MEGET LIDT blod med, da jeg tørrede mig. Tog bind på så jeg kunne holde øje i løbet af dagen.

I løbet af søndagen kom der nogen niv under maven og plukveer (maven blev hård)

Havde stået og snakket med naboerne omkring kl. 17, vi blev enige om, at han godt snart måtte komme ud til sine legekammerater. (Havde ikke rigtig mærket noget på dette tidspunkt)

Da vi spiste ved en 19 tiden, synes jeg godt nok, at det føltes underligt i maven.

Downloadede en app, der kunne tælle veerne (som jeg senere fandt ud af, at det var)

Jeg ringede til hospitalet ca. kl 20-21 stykker. Her fik jeg at vide, at det ikke kunne være rigtige veer, for jeg virkede til at være ved alt for godt mod (hvilket hun mente, at man ikke kunne hvis man havde veer)

Da der var gået en time-halvanden, havde det taget til. Jeg ringede dermed igen. Denne gang blev jeg spurgt om jeg havde mod på at blive der hjemme 2 timer mere. Hvor til jeg svarede, at jeg rigtig gerne ville komme, der ind, så de kunne kigge på mig.

Hun siger så, at hun lige skal snakke med hendes chef og hun ville ringe igen om 10 min.. vi ventede og ventede. Da der var gået 25 min (og jeg kun havde fået det “værre”) begyndte vi at gå til bilen. Da jeg er på vej ud ad døren, ringer hun og siger, at jeg er velkommen til at komme der ind.

Efter en lille køretur på 10-15 min, ankommer vi på Hvidovre. Klokken er nu ca. 24 søndag aften. (Veerne startede kl 18:45, eller der startede jeg med at tage tid)

Kl. 00:30 søndag(mandag nat) blev jeg undersøgt. Jeg var allerede 6-7 cm åben. Imens de undersøgte mig (tog ca 20-30min, der var en studerende med) åbnede jeg mig yderligere til 8-9 cm.. (Man skal være 10 cm, til dem der ikke har prøvet det før)

I løbet af meget kort tid kom jeg ind på den rigtige fødestue og vi ventede et par timer til jeg var 10cm åben, eller det var vidst noget med en hinde, der lige skulle gå hul på, jeg var ellers udvidet nok.. pludselig siger hun, at nu skal jeg ikke holde det tilbage mere, og så var jeg igang med at presse.. da jeg havde presset aktivt i et kvarter – 20min kunne jeg ikke mere (jeg kunne ikke få nok luft ned i lungerne, så jeg kunne få ham ud)

Hun ringede efter hjælp. Der kommer måske en 7-10 mennesker ind på stuen, jeg ser ikke rigtig noget, ligger bare med lukkede øjne hele vejen igennem. Dog kommer de allesammen over og præsentere sig, men jeg registrer ingen ting.

De får taget blodprøve at af hans hovede, og finde ud af, at han skal ud NU. Så de får lagt en sugekop på hovedet af ham (og noget af mig 😬 AV AV!

De fik hevet lidt (voldsomt, syntes min kære mand, der jo så det hele) men pludselig var han uge! 😍😍

// Katja